Front pageNordisk Klimadag
Aktiviteter i Norden
Naturfag på tværs - Naturfagskonference med flerfaglige trinmål i spil
Sæt x i kalenderen ved torsdag den 18. november 2010, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Fagsamarbejde mellem naturfagene i udskolingen har med Fælles Mål 2009 igen fået en central plads. I Fælles Mål 2009 lægges der op til samarbejde mellem fagene i løbet af året. Sigtet er at naturfagsundervisningen veksler mellem enkeltfaglige forløb og flerfaglige forløb, hvor to eller tre af fagene samlæses eller på anden vis arbejder tæt sammen.
Pris: 1.095,- inkl. kaffe og frokost
Tilmeldingsfrist: Fredag den 8. oktober 2010
I forbindelse med konferencen udstiller CFU de nyeste materialer til arbejdet med flerfaglige trinmål.
Program
9.00 Ankomst og kaffe
9.15 Velkomst
9.15 – 10.15 Hvorfor arbejde med flerfaglige mål?
Flere af de senere års rapporter om naturfagene i skolen har peget på betydningen af at få naturfagene til at spille bedre sammen både på langs og på tværs. Indlægget uddyber baggrunden herfor og giver en pejling på udviklingen i skolens naturfagsundervisning på længere sigt.
Ved Peter Norrild, fhv. seminarierektor og formand for naturfagsudvalgene under arbejdet med Fælles Mål 2009
10.15 – 10.40 Formelle rammer for naturfagsprøver
Hvilke bestemmelser er gældende for prøverne i fysik/kemi, biologi og geografi samt forsøgsordningen med flerfaglige naturfagsprøver.
Ved fagkonsulent Annette Gjervig, Ministeriet for Børn og Undervisning.lt;/p>
10.40 – 11.00 Flerfaglige trinmål i praksis
Sådan gør vi! Hør om hvordan lærerne på Erikstrupskolen har valgt at arbejde tværfagligt eksperimenterende og undersøgende i naturfagsundervisningen i fysik, kemi, biologi og geografi.
Ved lærer Aff Hjarnø Andersen, Erikstrupskolen, Haslev
11.00 – 11.30 Kaffepause
11.30 – 12.30 Workshop
Vælg en af nedenstående workshopper
- A. Fra Jord til bord
Hvad har de gang i derude på landet? Oplæg til at arbejde med almene processer i fødevareproduktion, naturens sammenhænge og hvordan landbruget interagerer med naturen.
Ved lærer Aff Hjarnø, Erikstrupskolen, Stevns - B. Kulstoffets kredsløb
Hvordan kan vi komme i dybden i alle naturfagene med kulstofs mange kredsløb og samtidig arbejde med elementer fra de fire fælles naturfaglige delkompetencer? Fx ved at eksperimentere, arbejde praktisk, analysere, modellere og perspektivere.
Ved pæd. konsulent og lærebogsforfatter Lars V Jensen, Helsingør - C. Jordens udvikling - fra himmelstøv til grøn planet
I Jordens historie, har alle grene af naturvidenskaben arbejdet sammen om at danne den Jord, vi lever på. Få inspiration til øvelser og praktiske aktiviteter, der illustrerer dette samspil.
Ved lærer og lærebogsforfatter Katrine de Waal, Gilleleje - D. Klima, energi og bæredygtighed
Med udgangspunkt i de fælles trinmål tager vi på rejse i jordens klimazoner og undersøger mulighederne for flerfaglig undervisning med udgangspunkt i klima, energi og bæredygtighed.
Ved lektor og lærebogsforfatter Poul Kristensen, læreruddannelsen i Odense - E. Hvordan er vejret?
Hvordan kan vi få aktiveret eleverne gennem utraditionelle eksperimenter? Vi afdækker begreber som: Konvektionsstrømme, gassers densitets temperaturafhængighed, hvordan en sky opstår.
Ved lærebogsforfatter Søren Storm, Valby
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.20 Workshop
Gentagelse af formiddagens program. Vælg A, B, C, D eller E
14.20 Kaffepause
14.45 Flerfaglig naturfagsprøve i praksis
Hvilke erfaringer er der at bygge på med flerfaglige naturfagsprøver og hvilke erfaringer er der gjort på skoler som pt. arbejder hen imod flerfaglige naturfagsprøver?
Ved fagkonsulent Annette Gjervig, Ministeriet for Børn og Undervisning.lt;/p>
15.30 Tak for i dag
Kilde: viauc.dk

Print…
About print
About…
Newsletter
Sitemap
Technical
Write to
RSS
Search

