
Klimaambassaden tilbyder gratis skoleoplæg med fokus på mad, bæredygtighed og klima
Nyhed
Klimaambassaden - den grønne tænketank CONCITOS ungdomsnetværk - tilbyder gratis skoleoplæg med fokus på mad, bæredygtighed og klima under overskriften "Reuse, reduce, recycle".
Reduce, reuse, recycle
Er din yndlingsret klimagrøn? Er din fiskefilet mere berejst end dig? Hvor meget af den mad der produceres ender i vores maver og hvor meget ryger i skraldespanden? Hvor meget kan man spare af CO2 ved at reducere madspild? Hvad er mest klimavenligt – en pose skumfiduser eller en svinekotelet? Og hvordan man lade mobiltelefoner op på brugt fritureolie på Roskilde festivallen? Det er nogle af de spørgsmål man kan få svar på i Klimaambassadens oplæg tilrettelagt til Nordisk Klimadag 2011.
Du kan booke et gratis besøg af et team af CONCITOS Klimaambassadører til din skole/klasse i perioden fra d. 23. oktober 2011 – 15. marts 2012.
Vi har udarbejdet flere oplæg tilpasset niveau, faglige mål og fagplaner til folkeskolens udskolingsklasser, samt til gymnasium og relevante uddannelser på erhvervsskolerne.
Besøget er gratis og består af et oplæg på 1 - 1,5 times varighed med mulighed for efterfølgende uddybende workshop hvor smag, Nyt Nordisk køkken og lokalt producerede fødevarer er i fokus – udarbejdet i samarbejde med Claus Meyer/Meyers køkken.
Besøget kan bookes gennem projektleder Synnøve Kjærland på: sek@concito.info eller gennem www.klimaambassaden.dk
Klimaambassaden
Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITOS ungdomsnetværk som består af ca 100 studerende (20- 29 år) som efter at have gennemført en uddannelsesworkshop med fokus på klima, bæredygtighed, formidling og pædagogik indgår som aktive formidlere i klimaambassadens forskellige formidlingsprojekter.
Metoden er baseret på en ung- ung formidlingsproces hvor unge taler med unge om væsentlige problemstillinger, udfordringer og dilemmaer indenfor klima og bæredygtighed.
Klimaambassaden arbejder primært med undervisningsprojekter målrettet specifikke faglige mål og målgrupper: Klimaambassaden har desuden deres eget faglige netværk hvor de løbende bliver tilbudt uddannelse og faglige oplæg og deltagelse i relevante og aktuelle debatter og diskussioner.
Klimaambassaden er støttet af Nordea-Fonden.
Print…
About print
About…
Newsletter
Sitemap
Technical
Write to
RSS
Search

